mandag den 28. januar 2013

Logbog dag 1

Så er den første dag i projektugen overstået. Jeg synes, det gik stille for sig, lidt langsomt og sådan.. Men jeg fik ringet til Jette Koefod, og fået et telefoninterviewe. Jeg håber på at jeg i morgen kan komme rigtig igang. Jeg føler ikke at dagen i dag, har været vildt effektiv. Jeg fik også skrevet nogle spørgsmål, som jeg har skrevet i indlægget før. Jeg snakkede også lidt med Michael, og jeg har skrevet mig til vejledningstime på torsdag igen. Jeg har også læst lidt om hvordan mobning sådan rigtig opstod. Ordet stammer fra det engelske ord ‘mob’, som betyder pøbel, pak eller larmende folkehob. Jeg ved ikke helt, hvordan det har noget med hinanden at gøre... Der kom dog først fokus på mobning i 1998.
Jeg snakkede jo med et gammelt par i weekenden. De fortalte, at dem som blev mobbet, de blev ignoreret og frosset ude. Det var som regel de fattige, som lugtede lidt for de ikke gik så tit i bad. De havde flere eksempler på personer, der var blevet ignoreret og var alene. Den 78-årige mand fortalte også at de var delt op i bander, som decideret var i krig med hinanden - men det er alligevel ikke mobning. De kunne også huske at der var en lærer som kørte på en elev. Altså en lærer som mobbede en elev. - og det kunne virkelig være hårdt. Jeg snakkede også med en 48-årig mand. Han kunne huske en episode, hvor de simpelthen havde mobbet en lærer ud. Så det kunne gå begge veje.
Jeg har tænkt over mit produkt og min løse idé. Jeg er kommet frem til, at jeg vil lave et lille skuespil. En lille case jeg sætter op, med en som bliver mobbet, en mobber og nogle medløbere. Så vil jeg beskrive, hvad der skal til for at mobning opstår, og hvad man kan gøre for at forhindre det. Det skal nok blive godt.
Jeg tænker, at i morgen er dagen, jeg går rundt i Lisbjerg og banker på dørene. Jeg skal alligevel ud med reklamer og så er det dejlig nemt. Jeg skal måske også lige ind på biblioteket og en butik man kan købe kassettebånd, da jeg har en båndoptager.
Tobias er blevet syg, han havde sgu 39,7 i feber i dag! Jeg snakkede med ham i telefonen, 2 gange. Vi ved ikke helt, hvad man skal gøre, når man bliver syg og ikke kan arbejde. Jeg spurgte, om jeg skulle besøge ham i morgen, meeeen han vidste ikke rigtig. Hvilket jeg godt kan forstå, man vil nok helst bare være sig selv, når man har 39 i feber. I dag nåede jeg også lige, at tage til dans - det er nok ikke super relevant, men det skulle lige nævnes.. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar