torsdag den 24. januar 2013

Mobning

I dag fik vi så at vide, hvem vores vejleder skulle være. Jeg fik Michael, hvilket jeg er tilfreds med, især fordi Tobias også har ham. J Han godkendte min problemformulering, så det var fint. Jeg er nu lidt usikker på om, han helt forstod mit projekt. Men jeg lover, at det nok skal blive godt. - Han er ikke så vild med, at jeg vil interviewe mine bedsteforældre. Der er bare det, at jeg ikke kender andre gamle mennesker.. Men jeg finder ud af, om de har nogle venner, jeg kan interviewe. Det jeg egentlig vil er at fortælle om er udviklingen af mobning, hvordan den har forandret sig gennem tiden - ren historisk. Jeg vil ikke ind på, hvad det gør ved en person at blive mobbet. - Det ved vi jo også. Man får det superduperskidt med sig selv, selvtilliden er i bund, og man kan komme så langt ud, at man render rundt med selvmordstanker. - og hvis jeg satte fokus på det, ville mit projekt ikke passe ind under overemnet. På den måde passer mit underemne, at jeg vil komme ind på hvordan mobning har forandret sig.

Hvad vil jeg undersøge. Stil spørgsmål/problemstillinger op.
Hvordan har mobning forandret sig gennem tiden?
Er det et større problem nu en for 30 eller 60 år siden?
Hvordan foregår/-gik det?
Hvad bliver/blev man mobbet med?
Hvilke konsekvenser har mobning?
Hvilken rolle spiller/spillede de voksne?
Er der forskel på mobning, om man er 7 eller 13 år?
Hvad gør/gjorde man for at forhindre mobning?

Den endelige problemformulering.
Mobning er et stort problem i dag, og der er utrolig meget fokus på det. Jeg vil i min opgave undersøge, om mobning er blevet et større problem i dag end for 30 eller 60 år siden - og hvordan mobning har forandret sig. Jeg vil finde ud af, hvad man bliver/blev mobbet med, og hvordan det foregår/-gik. - Og hvad man gør/gjorde for at forhindre mobning.

1 kommentar:

  1. Igen rigtig fint. Især hvor du skriver, hvordan din problemformulering passer til overemnet.

    SvarSlet