- Definition af mobning – hvad er det? – hvem bliver
udsat? – hvem gør det? Hvem stopper?
(offerets opfattelse, mere sarte i dag,
emotionelle intelligent, opfattelsen)
-
Ordet mobning stammer fra engelsk
Forandring
-
Tøj,
adfærd,udseende – same as always
-
Større afstand mellem voksne og børn, autoiteter,
voksne mobbede magt, bange, tog lærerens parti.
-
Fokus
-
Skrive anonymt
-
Hvis nogen havde set sig galt på en eller anden,
banket på vej hjem
-
Kulturen var at man skulle opføre sig
ordentligt, hvis ikke er du selv uden om tæsk
-
Gået i den anden grøft
-
Bilder børnene ind det er forfærdeligt, offer
rollen så synd for mig.
-
Det skjulte, nu meget fremme
”Du er godt nok tyndhåret!” ”Hvis du ikke kan holde ud at se
på det så gå da ud..” Havde haft kræft, ingen empati.
Flokdyr, godt/ondt, lemmingeffekten (en ud i havet alle med,
drukner!)
http://salicath.net/gennemtiden.htm
http://www.faktalink.dk/titelliste/mobn/mobnkild#0
http://www.mobstop.dk/wm141031
http://www.hbsc.dk/
http://www.bt.dk/danmark/mobbeoffer-skabte-panik-paa-nettet
http://www.bt.dk/danmark/mobbeoffer-skabte-panik-paa-nettet
Statestik måske?
1600-1700-tallet.
Begrebet mobning bliver født i en periode, hvor vold og ødelæggelse anses for at være mere naturlige måder at løse sociale konflikter og modsætninger på – som for eksempel under den Franske Revolution. Termen stammer fra det engelske ord ‘mob’, som betyder pøbel, pak eller larmende folkehob. Det engelske mob er en forkortelse af det latinske mobile vulgus – det foranderlige, upålidelige håb. Udtrykket stammer oprindeligt fra 1680 og anvendes ofte som en modsætning til nobilitet (adel).
1970’erne:
Selv om mobning længe har været kendt som fænomen i Norden, er det først i 1970’erne, at man begynder at interessere sig for problematikken – og fænomenet får et navn. Tidligere bruger man mere udtryk som at blive ‘kanøflet’ eller drillet, men fra 1970’erne kan man også blive ‘mobbet’. Fænomenet forstås ud fra termens oprindelige betydning: Mobning foregår i grupper.
1980’erne:
Forskningen begynder for alvor at tage mobning op i 1980’erne. En af de mest fremtrædende
mobbeforskere er den norske professor Dan Olweus. Hans definition har individet i fokus, og den er i dag meget brugt internationalt: “En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig.”
1990’erne og 2000’erne:
I 1998 får danskerne sig et chok: En undersøgelse viser, at danske børn er meget mere udsat for mobning end svenske og norske børn. Der kommer herefter massivt fokus på mobning, og der bliver sat gang i en lang række forebyggende aktiviteter mod mobning. Mobbeforskningen begynder at kaste et kritisk blik på den individ-baserede tilgang til mobning, som ellers er blevet det herskende paradigme. Flere mobbeforskere – heriblandt forskerne i DPUprojektet eXbus – betoner betydningen af gruppen og konteksten, og de forsøger at gentænke mobningen.
1600-1700-tallet.
Begrebet mobning bliver født i en periode, hvor vold og ødelæggelse anses for at være mere naturlige måder at løse sociale konflikter og modsætninger på – som for eksempel under den Franske Revolution. Termen stammer fra det engelske ord ‘mob’, som betyder pøbel, pak eller larmende folkehob. Det engelske mob er en forkortelse af det latinske mobile vulgus – det foranderlige, upålidelige håb. Udtrykket stammer oprindeligt fra 1680 og anvendes ofte som en modsætning til nobilitet (adel).
1970’erne:
Selv om mobning længe har været kendt som fænomen i Norden, er det først i 1970’erne, at man begynder at interessere sig for problematikken – og fænomenet får et navn. Tidligere bruger man mere udtryk som at blive ‘kanøflet’ eller drillet, men fra 1970’erne kan man også blive ‘mobbet’. Fænomenet forstås ud fra termens oprindelige betydning: Mobning foregår i grupper.
1980’erne:
Forskningen begynder for alvor at tage mobning op i 1980’erne. En af de mest fremtrædende
mobbeforskere er den norske professor Dan Olweus. Hans definition har individet i fokus, og den er i dag meget brugt internationalt: “En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig.”
1990’erne og 2000’erne:
I 1998 får danskerne sig et chok: En undersøgelse viser, at danske børn er meget mere udsat for mobning end svenske og norske børn. Der kommer herefter massivt fokus på mobning, og der bliver sat gang i en lang række forebyggende aktiviteter mod mobning. Mobbeforskningen begynder at kaste et kritisk blik på den individ-baserede tilgang til mobning, som ellers er blevet det herskende paradigme. Flere mobbeforskere – heriblandt forskerne i DPUprojektet eXbus – betoner betydningen af gruppen og konteksten, og de forsøger at gentænke mobningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar